Ja, så er det blevet september, og dermed den første efterårsmåned med rusk og regn, men også solskindage med høj, blå himmel og kølig varme.
Det er efterhånden længe siden, jeg har skrevet her på bloggen, men eftersom livet p.t. kører lidt i nedsat tempo, så har der ikke været så meget at skrive om.
Men vi har da været på nogle gode ture, bl.a var vi til dragefestival i Liseleje, hvor såvel professionelle som børn i alle aldre kæmpede for at få dragerne i luften.
Spændet på Padmés grime var knækket (ja, jeg går med grime på dem begge for tiden), så vi var en tur i Roskilde for at købe en ny hos Porcani, men først gik vi rundt i byen og kiggede på forretninger. Vi var så heldige, at det var markedsdag -jeg elsker at markeder, der er så mange spændene ting, og man bliver så nemt fristet til at købe. Jeg kom også til at købe en nyslået honning med hyben -uhm.
Lyssa elsker at være med på sådanne ture, mens Padmé egentlig hellere vil være fri, så hun var ikke med.Og så har der været det årlige kræmmermarked i Hillerød, hvor vi traditionen tro var nede og supplere beholdningen af krydderier og himalaya-salt op, så vi kan klare os det næste år.
Jeg har fået trænet lidt, men slet ikke så meget som jeg burde, og jeg får også gået mine ture med vovserne 1-2 gange hver dag, selv om det kan være lidt hårdt ind imellem. Men motion skal der til :-)
| Sådan så himlen ud her til aften -smuk ikke? |


